For å holde departement og regjerning orientert om forholdene i Ålesund i dagene og ukene etter Brannen, sendte Alexander Kielland daglige telegram med siste nytt fra den brannherja byen. Under følger en del av telegrammene, trykk her for å lese det Kielland kaller beretninger.

24.januar kl. 5.15 eftermiddag

Til Justits-Departementet

Jeg kom igaar eftermiddag med brød, smør, tørklæder, tæpper og strømper, i dag er her kommen flere forsyninger især fra Bergen. Befolkningen er trængt indover landdistriktet, hvor der vistnok er knapt om mad og husly. Fra kaien sendes brandlidte nordover og ind i fjordene. Formandskabet er i dette øieblik ifærd med at konstituere kommitè til fordeling af mad og tøi. Alt gaar roligt for sig og stemningen beroliges yderligere ved de rigelige meldinger om hjælp.

Kielland


27.januar kl. 12.15 eftermiddag

Til Justits-Departementet

Prinz Heinrich losser madrasser. Fønicia som skulde gaa paa Aspøvaagen er desværre drevet paa grund; assistanse er sendt. Tysk skib reiste. Stille og mildt.

Kielland


27.januar kl. 5.30 eftermiddag

Til Justits-Departementet

Fønicia forlængst af grunden og ligger nu i Aspøvaagen, hvor mangfoldige faar mad og ly. Organisationen gaar fremad og stemningen er god.

Kielland

27.januar kl. 5.55 eftermiddag

Til Justits-Departementet

Det tyske Krigsskib ankommet. I morgen udlosses levnedsmidler. For i dag ordnes lægespørgsmaal; Vagtmandskaber ansees ufornødne. Naar materialer og tømmermænd kommer i morgen, vil barakker bygges.

Amtmanden


26.januar kl. 12.30 eftermiddag

Til Justits-Departementet

Jeg sender en beretning hver dag over forholdene og tilstanden blant de brandlidte, idet jeg gaar ud fra, at de telegrafiske efterretninger holder deoartementet a jour med begivenhederne. Hidtil gaar alt over forventning, befolkningen er fordelt og stemningen god.

Amtmanden


29.januar kl. 1.50 formiddag

Til Statsministeren

Rygtet er ganske uden grund. Vi har verken trængt eller brugt fremmed ordenshjælp, desuden ligger jo Heimdal her. Alligevel telegraferer jeg i dag efter samraad med vedkommende og i henhold til Krigsministeren tegram af i dag fra nærmeste sted.

Amtmanden



Jeg tillader mig herved at indberette:

Lørdag den 23de Jan. om Morgenen Kl. halv 10 fik jeg det første Bud om Branden i Aalesund. Bagerne fik Ordre til at sende alt færdigt Brød paa Bryggen samt bage videre uden Stans. Apothekeren pakkede ned Medicin. Smør, Melk og Uldvarer samledes - og hvad vi ellers kunde finde paa, og Kl. 1 forlod vi Molde. Rigstelegrafen sendte med Apparater.
Ved Ankomsten til Aalesund viste det sig, at alt var opbrændt uden Kajen med Havnevæsenets Skur og Expeditionsbygningerne.

Dette Sted var saaledes ganske afstængt fra Landsiden, idet det ikke var muligt at passere gjennem Byen, som endnu brændte i Grunden. Der mødte os derfor forholdsvis faa Folk, og vi fik udlæsset vore Varer og indrettet en Uddeling af Brød og Smør, som i Nattens Løb blev mer og mer søgt, efterhvert som det rygtedes paa den anden Side af Havnen, at her var Mad. Viceordføreren var her.

Jeg havde ventet at møde mange Husvilde, som vilde bort, og de to store Hoteller i Molde var derfor sat istand. Men efterhaanden forstod jeg, at Ilden under den rasende Storm har drevet hele Byens Befolkning indover Borgundvejen og udover Distriktet, ind i Fjordene og indover Øerne - saavidt Stormen tillod. Da derfor Ragnvald Jarl, som paa sin nordgaaende Tur vendte i Molde, meldte sig Lørdag Aften, lod jeg ham ligge over til Søndag Morgen, men da her hellerikke da var flere Mennesker, end vi kunde raade med, lod jeg det store Skib gaa videre.

Det viste seg ogsaa, at Rauma og Romsdal, som jeg havde til Disposition, med Lethed bortførte de Brandlidte, som vilde nordover, medens "Nordfjord", som jeg havde taget i Molde, gik sydover; Aalesunds Expedition overtog udpaa Dagen - Søndagen - Sendelsen til Fjordene, saa her har ikke været nogen Sammenstimling herude.

Søndags Morgen kunde Byen passeres, og efterhaanden kom Byens Autoriteter herud: Magistraten, Ordføreren, Politimesteren og Medlemmer af Formandskabet. Samtidig kom der ogsaa Skibe, der bragte hjælp; og da tilslut udpaa Formiddagen Erling Jarl kom med Bergensernes storartede Gave, kunde Formandskabet i Extramøde opnævne Comiteer til at organisere Uddelingen her fra Kajen, hvortil der i Søndagens Løb kom Mangfoldige fra Byen, samt begynde at sende Mad og Klær gjennom den opbrændte By til den forjagede Befolkning.

De Forraad, jeg havde medbragt, vare til ende udpaa Søndagen; men da var der allerede nye forhaanden. Mine Apothekervarer overleverede jeg til den første Læge, som naaede herud - Hr. Doctor Solem, han havde oprettet et provisorisk Lazareth etsteds i et gjenstaaende Hus. Senere meddelte Hr. Apotheker Øwre mig, at han havde telegraferet efter et Feltapothek, og nu kommer den tyske Keisers Læger og barmhjertige Søstre; men vi maa vel efter disse Dage være forberedt paa Sygdomme.

Lørdag Nat kom her til mig en flink ung Mand af Telegrafen; han tog med sig den Kasse, han forstod var den vigtigste, og gik tilfods indover; jeg fik senere høre, at han fandt Traaden og fik Forbindelsen istand; alle mine Kasser fra Rigstelegrafen i Molde blev senere overladt denne Mand.

Saavidt jeg har kunnet bringe i Erfaring, har Aalesunds Indvaanere saavel under Branden som efterpaa vist en mønsterværdig Ro og Selvbeherskelse. Og med ligesaamegen Ros omtales Landbefolkningen, som til det yderste har vist sig opofrende og godhjertet mod de Brandlidte. Jeg tror derfor ikke, at der for Øieblikket bør tilkaldes nogen militær Hjælp, som har været lidt Snak om. Vistnok berettes der, at der rodes i Gruset under Guldsmedbutikkerne. Men paa den anden Side fortæller et Medlem af Formandskabet - det var Hr. Boghandler Aarflot - , at det var unødvendig under selve Branden at sætte Vagt ved Vinlagerne; det blotte Forbud var tilstrækkeligt til, at man lod Drikkevarerne brænde op urørte.Vistnok kan det hænde, at et Omslag kunde indtræde, naar den Stemning, som nu bæres oppe af den fælles Lidelse og af de storartede Tegn paa Medfølelse, viger Plads for den Enkeltes Udmaaling af sine egne Sorger og Tab. Men efter hvad jeg hidtil har seet og erfaret, skulde jeg tro, at de gode Forhold vil vare udover.

For den, som ikke er nøie kjendt, - og det var en vanskelig By at faa greie paa - ser det ud, somom altsammen er brændt op. Men Hr. Byfoged Rønneberg siger mig, at naar han slaar sammen alle de Bygninger, han ved ere staaende hist og her, mener han, at de ni Tiendedele af Byen er ødelagt, og omtrent en Tiendedel staar igjen i spredte Levninger. Her brænder endnu i Grunden rundt hele Havnen; men det minker fra Dag til Dag; alene Kullagerne - især Rønnebergs - vil vel komme til at lyse som et luende Bjerg endnu i mange Nætter.
Af de mange Telegrammer, som har passeret gjennem mine Hænder, kan jeg slutte, at Det Kongelige Departement kjender alle Detailler ved selve Ulykken og alle de Foranstaltninger og tilsagn om Hjælp af enhver Art fra offentlig og privat Side, fra Indland og Udland, som strømmer ind til Aalesunds Autoriteter. Den ubetydelige Hjælp, som kunne bringes fra Molde, kom forsaavidt vel med, som vi kom først; efterhaanden som Forraadene nu øger, har de stedlige Myndigheder nu overtaget Organisation og Fordeling; men jeg forbliver alligevel herude paa Kajen - især for at være til Tjeneste, naar de tyske Skibe kommer - antagelig i morgen; den Udenlandsreise, jeg allerede har bedt om Permission til, er selvfølgelig opgivet.
I dag vil jeg gaa igjennem Byen og gaa indover, saa langt jeg kan; og der faar jeg formodentlig se Ulykkens værste Følger; thi det kan jo aldrig feile, at disse Dage og Nætter har været fulde af Lidelser for Mangfoldige - store og smaa. Det blir nu Opgaven at bringe Mad, varme Klær, Tæpper og Telte langt ind i Landet og rundt omkring, hvor der har samlet sig Brandlidte.

Herom vil jeg berette i morgen
Distriktslægens Beretning vedlægges

Kielland.