BRANNAVHØRENE
Søndmørsposten 19.februar 1904:
Vi begynner i dag det udførlige referat fra retsmøderne i anledning branden paa Hermetikfabriken. Der er hidindtil afhørt 16 vidner. Retsmøderne vil fortsættes og flere vidner blive afhørte.
1ste vidne, enke Eline Karoline Betrina Vinje, forklarede at hun vaagnede ved at hun hørte ruderne i fabriken smelde i stykker. Hun beboede en kvist i Velles hus ved siden af fabriken. Kvistvinduet vendte mod fabriken, og hun saa lyse luen staa du af fabrikens vinduer - i damperiet syntes hun det var. Hun vækked øieblikkelig beboerne i Velles hus og sprang saa op i Daaebakken for at vække fabrikens maskinist, Ingvald Andreassen. Hensigten med det var, forklarede v., at hun vilde, at maskinisten, som hun vidste havde portnøglen, skulde komme ned og aabne porten, saa man kunde faa gaa i gang med slukningsarbeidet. Da hun kom op til Andreassens hus, var der lys i A.s soveværelse i første etage. Hun bankede paa vinduet, ropte paa Andreassen og fik strax svar. Hun kunde dog ikke se, enten han var oppe eller ei - og heller ikke se, om han var paaklædi. Hun sprang saa ned igjen til Velles hus. Vidnet troede, at fabrikens port var stengt brandnatten, en mand forsøgte at aabne porten, men kom ikke ind. Hun talte med Andreassen brandnatten og han spurgte hende da, hvor ilden var opstaaet. Vidnet svarede, at hun mente det maatte være i maskinrummet, men det troede han ikke kunde være tilfældet, da han havde stængt fabriken kl. 7 kvelden forud, og da var alle lamper slukket. Klokken var ant. 1 ½, da v. observerede branden. Hun havde ingen formening om, hvorledes ilden var opstaaet.
2det vidne, Jakob Larsen Vinje, boede i samme gaard som første vidne. Han var kommet hjem 6 - 7-tiden om kvelden. Senere - omtrent ved 11 - tiden - havde han været nede i baggaarden - denne skiltes fra fabriken ved en tynd bordvæg, men var saa høi, at man ikke kunde se vinduerne i fabriken, -- men v. hadde intet mistænkeligt seet. Klokken manglede 5 min. paa ½ 2 da han vækkedes. For ham saa det ud, somom luerne slog du af vinduerne i første etage, nedenfor kjedelhuset. (I retten var fremlagt et grundrids af fabrikens samtlige bygninger og som flittigt blev benyttet under vidneafhørelsen). Vidnet sprang øieblikkelig afsted og varslede brand gjennem brandapparatet ved Kraasbyes sjøbod, hvorefter han sprang tilbage og fik reddet familien ud. Som han sammen med familien er paa tur indover, indhenter maskinist Andreassen ham ved Solbjørg og gav sig til at spørge v. efter, hvor i fabriken branden var begyndt - om det ikke var i blikkenslagerverkstedet i 2den etage. Andreassen var da fuldt paaklædt, og v. troede bestemt, at han ikke hadde været nede ved fabriken, thi det var neppe en ½ time efter, at v. var blit vækket. Andreassen fulgte efter v. , grov og spurgte - til han vendte tilbage ved Mogstad. Vidnet fandt Andreassens optræden ved denne anledning noget underlig, mildest talt. Ved Mogstad mødte v. brandvæsenet, som han syntes kom hurtig tilstede.
3die vidne, Johanne T. Garshol, havde arbeidet paa fabriken om fredagen. Hun forlod fabriken kl. 7 om kvelden og gik da gjennem maskinhuset, hvor hun modtog lønning af Andreassen. Hun la ikke merke til, om der laa brændbare sager i maskinhuset, ligesom hun aldrig hadde hørt, at ildrummet har været beskadiget. Heller ikke la hun merke til, at der laa brændbare sager i gaardsrummet. Brandnatten besøgte v. sin søster, der bodde i Velles hus og som jo stødte op til fabrikens gaardsrum.
Ved ½ 12-tiden var vidnet ude i søsterens spiskammer og saa da en mand staa foran vinduet i maskinrummet. Ved hovedporten - inde i gaardsrummet - stod der to eller flere personer. Hvad disse mennesker foretog sig kunde v. ikke si; men hun hørte at de talte sammen, uden at hun dog kunde opfatte, hvad der blev sagt - ei heller kjendte hun stemmerne. Hun syntes dog, at manden ved maskinrummet var fabrikens fyrbøder, Karl Vadseth, og ropte ind til søsteren: "Hør Vadseth, hvor godt han ler!" Vidnet antog, at man var beskjæftiget med at føre iland fra dampsk. "Vardal", der dog efter, hvad v. senere har faat vished for, slet ikke laa ved fabriken den nat. Vidnet kunde ikke med bestemthed udtale, om det var Vadseth, som stod ved maskinhuset, da hun i øieblikket ikke reflekterte over, hvad hun saa, ei heller fandt det passerede underligt. Hun saa verken røg eller ild - heller ikke lys i fabrikens vinduer. Klokken gik til 12, da v. kom tilbage til hjemmet.
Vidnet har arbeidet et par aars tid i fabriken, men kjendte ikke til, at der holdtes drikkelag eller at fabriken var forsamlingssted udenfor arbeidstiden. Brandnatten var maskinen ikke i gang.
4de vidne, maskinist Ingvald Martinus Andreassen, blev meget alvorlig foreholdt vidnepligten og paa foranledning af statsadvokaten blev han gjort bekjendt med hvilken straf loven sætter dem, som forklarer sig urigtig for retten. Han examineredes derpaa meget indgaaende baade af administrator og statsadvokat.
Vidnet var ikke interesseret i fabriken, som han forlod i 5-tiden om efterm. og afløstes da af fyrbøder Vadseth. Han kom tilbage i 6 ½ -tiden og gik da ivei med at lønne. Med det var han færdig i 7-tiden. Vadseth tog frem en fl. wischy, som var omtrent halvdrukket. Vidnet drak en knap dram. Vidnet, Vadseth og maskinist Malme sad en liten stund og ventet paa at bestyreren skulde gaa. Fyrrummet var slukket og efterseet. Da bestyreren var gaat gik ogsaa v. og Malme - i 8 ½ -8-tiden. Vidnet laaste porten efterpaa, at alt var i orden. Sammen med Malme gik saa v. indom til Hagens tobaks & vinforretning, hvor han blev til henved 11-tiden. Malme, murer Myhre, V.Grønvik, Hammeraas m.fl. Der blev drukket en del, v. drak saaledes en 2-3 glas portvin. Da butikjomfruen, frk.Hammeraas, stængte, gik v. og hans kamerater samtidig. Vidnet fulgte dog butikjomfruen hjem - efter at ha ventet medens denne var oppe og leverede fru Hagen kassen. Frk.Hammeraas bodde inde ved Liaaen. Kommet til hendes hjem mødte de hendes mor. Vidnet sa saa farvel og gik bent hjem. Han mødte dog et par mænd paa veien: Hammeraas (i Korsen) og Skøyen. Han mødte ogsaa andre, men uden at lægge mærke til, hvem det var. Vidnet kom hjem kl. 12.10. Han passerede tjenestepigens og sygepleierens værelse og spurgte i forbigaaende denne sidste, om hun havde taget hans syge søns temperatur. Der brændte lampe hos v. denne nat i lighed med hvad der længe har været brug. Inde paa hans værelse ligger nemlig 2 smaapiger i 2 ½ - 4 -aars-alderen og særlig den ene af disse er saa sær, at der er nødvendigt at brænde lys. Der pleier ogsaa at brænde lys paa pigeværelset.
Vidnet la sig strax og vaagnede ikke, før der roptes brand samtidig som der blev banket paa vinduet. Han trodde ikke andet, end at det var "fant", før han gik ud og saa branden selv. Han tog sko, buxer og pjekkert paa sig. I en skuffe i maskinrummet havde han liggende 50 kr., som han havde faat i husleie hos Malme; disse penge kunde han ikke komme til. 2det vidne, Jakob Vinje, havde han tatt med i forbigaaende, men negtet bestemt at ha baaret sig ad som af Vinje forklaret. Vidnet syntes luerne slog ud af 2den etage i fabriken. Han løb strax afsted og allarmerede brand gjennem det ved Frelsesarmeen anbragte brandsignal. Siden var han med at bjerge ud barna i Solbjørgs gaard og var med at hente slukningsseil. - Ingen havde noget at gjøre paa fabriken, naar denne var stængt; men røgerimesteren og bestyrerinden kunne komme ind -gjennem kontoret. Maskinerne var standset og ilden slukket. - Dørene for røgeriovnene var ikke tætte, ligesom de heller ikke altid lukkedes. - Fyrhuset stod tomt for kul. - Fyrhuset er forresten af sten og jern. Der var ingen feil ved fyrene.
Vidnet ansaa det rimeligt, at ilden kan være opstaaet i røgeriet; man hadde tidt tidt seet gnister komme derfra. Fra røgeriet kunde ilden ha fulgt trækken til damperiet, hvor der var tomme trækasser -- hele bygningen undtagenrøgeriet og fyrhuset var af træ. Dagen før branden hadde man i 4-tiden havt varme i røgeriet. Røgerimesteren hadde 1-10 smaagutter til at hjælpe sig. -Fabriken var oplyst ved elektrisk lys (v. hadde slukket dette, før han gik om kvelden); men paa indpakningsrummet (lageret) i 3die etage pleiede man at benytte en parafinlampe ved siden af det elektriske lys. Der har desuden været benyttet en primuslampe til opvarming af murstein. Endelig benyttes der to parafinloddelamper. Om eftermiddagen hadde der været fyr i lodderummet, hvor der henlaa spaan og kulbiter.
Vidnet benegtede at ha været i fabriken eller gaardsrummet efter at han gik ved 8-tiden om kvelden. Og da laaste han porten. Han hadde først antaget, at ilden var opstaaet i blikkenslager-verkstedet (lodderiet) i 2den etage, men ved senere reflektioner var han kommet paa den tanke, at den maa være opstaaet i røgeriet, hvorfra trækken gik ind i damperiet.