BRANNAVHØRENE
Søndmørsposten 22.februar 1904:
5te vidne, Martinus Evensen, var ansat paa fabriken som blikkenslagermester. Vidnet havde arbeidet paa fabriken om dagen. Der havde været fyr paa loddelamperne og lidt varme paa ovnen før kl. 4 eftm. Vidnet var den sidste mand, som forlod verstedet, og før han gik, tog han sig en tur rundt hele verkstedet og saa efter vinduerne --for stormens skyld. Han gik forbi ovnen, hvor der var svart, ligesom der var slukket alle steder paa verkstedet. Da han gik hjem kl. 7 ¼ saa han, der brændte lys i maskinrummet. Han hadde kun et par minutters vei hjem og var ikke ude siden hele kvelden. Vidnet boet i huset hos maskinist Andreassen. Han blev i ½ 2-tiden brandnatten vækket af en af pigerne. Det brændte da udvendig i fabriken uden at luen endnu slog ud paa vestre side. Efter som vinden stod og eftersom det brændte, antog v., at ilden maatte ha været opstaaet i 1ste etage. Det brændte ikke i oljerummet, men i røgeriet og maskinhuset. Vidnet hadde ingen formening om aarsagen til ildens opkomst.
6te vidne, Knut Hovden, var nylig ansat som røgerimester; han var desuden medeier i hermetikfabrikens røgeri, som dreves uafhængigt af fabriken. -Vidnet havde om dagen før branden arbeidet i røgeriet, hvor man holdt paa med skinkerøgning. I røgeriet var gulvet af cement, væggene af sten, vindusrammerne af jern, men gulvet af træ. Der var 5 ovne, som samtlige var af sten og mundede som i en pibe. Dørene var 1/8' jerndøre. Paa gulvet --paa østre side af 5te ovn-- laa en dynge -ca. ½ tønde-spaan samt en del træbiter. Ved 3-tiden om eftm. fyredes op et lidet baal i ovn nr. 2 fra vinduet. Efter vidnets formening, skulde dette baal være udbrændt kl. 6 --altsaa omkring 2 timer, før maskinisten forlod fabriken. Vidnet forlod fabriken kl. lidt over 4 og var der ikke senere. Vidnet forklarede, at gulvet den dag stod halvveis under vand som følge af, at man i anden etage hadde ladet en kran staa aaben. -Inde paa lagerrummet, hvis dør altid stod aaben ind til røgeriet, stod 157 smaa tomkasser samt 2 tønder olje, 8 sækker spaan og 4-5 sækker træfliser. -Vidnet antog meget bestemt, at det er umuligt, at ilden kan være opstaaet i røgeriet, da lagerrummet i saa fald straks vilde være antændt. Trækken maatte nemlig i den vind, som brandnatten var den herskende, blæse fra røgeriet, ind lagerrummet og ud igjennem 2 aabne glugger, som fandtes der. Vidnet mente, det var en aldeles "logisk umulighed" at ilden kan være opstaaet i røgeriet uden at antænde lagerrummet. Vidnet forklarede, at lagerrum og kontor var i en til fabrikbygningen stødende træ-bygning, og lagerrummet laa lige under kontoret. Ved 3-tiden brandnatten var v. ved kontoret behjælpelig med at velte pengeskabet væk; dette var da bragt ude af kontoret. Ved denne tid var lagerrummet ikke antændt. -Vidnet hadde ingen formodning om, hvor branden var opstaaet. I damperiet kunde der ikke brænde uden ved antændelse. Røgeriet og maskinhuset med etagen over var af sten, medens baade den gamle bygning, hvor kontoret laa, og den egentlige fabrikbygning med damperi, skraberi, sløiehus o.s.v. var af træ. Vidnet erklærede, at røgeriets ovne var fuldt ildsikre, og han ansaa det som en umulighed, at der kunde sprætte en gnist ud af ovnene. Af fyrbøder Vadseths hustru hadde v. hørt, at maskinist Andreassen skulde ha skiftet klær under branden - brandnatten.
7de vidne, Olivia Severine Jakobine Vadseth, fyrbøder Vadseths hustru, forklarede, at hendes mand kom hjem kl. 8 og var siden ikke ude af huset den aften. Vadseth hadde ikke arbeidet i fabriken paa længere tid; men dagen før branden havde han i 4 ½ -tiden om eftm skiftet med Andreassen, medens denne var hos klokkeren for at bestille daab til barnet sit. -Vidnets far og mor kom indover til v. og hendes mand ved ½ 9-tiden om brandaftenen og sad der en halv times tid. Da de var gaat kom en af v.s tanter -Volette Pedersen- indom i 10-tiden og blev der en stund. Efter at hun var gaat, kom en søster af v., Maren Valstad, paa en kort visit i 11-tiden. Vidnets mand var da gaat tilsengs, og han holdt barnet, medens v. lukked kjøkkendøren op for sin søster, saa henne kunne komme ind. Søsteren gik straks igjen, hvorefter v. gik tilro. Hun vaagned ved, at vinduerne var røde af ildskinnet og vøkked da sin mand; men før han hadde faat klærne paa, kom v. søster og varskodde om branden.
8de vidne, Anna Tunem, tjente hos maskinist Andreassen. Klokken manglet 10 min. paa halv-et, da Andreassen kom hjem brandnatten, klokken gik dog i snareste laget. Han hadde ikke været hjemme siden ved ½ 6-tiden om eftm. Da han kom hjem brandnatten, gik han gjennem pigeværelset, hvor v. opholdt sig. Hun kunde ikke se, at han var beruset. I længere tid hadde der brændt lys baade paa pigeværelset og paa Andre-assens soveværelse - for barna sin del. Andreassen bytted ikke klær brandnatten. Han hadde fortalt til v., at han hadde faat endel penge opbrændt paa kontoret. -Det hændte ofte, at Andreassen var sent ude om kveldene, men han pleiet sjelden at komme saa sent hjem som brandnatten; det hadde dog hændt. Han hadde ikke spist til kvelds den aften -og det var noget nær enestaaende. Han sa til v., at han skulde ikke ha mad, da han hadde spist ude.
9de vidne, Iette Bøe, sygepleierske hos Andreassen, forklarede sig i alt væsentligt overensstemmende med foregaaende vidne. Andreassen kom hjem kl. 12.20; men klokken gik 5 min. for fort. Andreassen spurgte v., om hun hadde maalt hans syge guts temperatur. Hun kunde ikke sige noget om, enten Andreassen var beruset eller ei. Han gik fort ind paa sit værelse. -Da han var blevet vækket om natten, kom han ud i pigeværelset i underklærne, med de andre klær i hænderne og klædte sig paa her. "Det er no vel ikke noget fanteri dette her", sa han med det samme han gik ud for at se paa branden. Enten han sa: "Det brænder" eller "fabriken brænder", med det samme, han kom ud fra soveværelset, det husked v. ikke. -Andreassen hadde kun èn gang før været saa sent ude -i den tid v. hadde været hos ham.
10de vidne, Gudrun Hammeraas, butikjomfru i Hagens tobak- & vinforretning. Hun syntes at erindre, at det var i 7 ½ - 8-tiden, Andreassen kom ind paa butikken kvelden før branden. Han var ikke beruset, da han kom ind, og hun kunde heller ikke huske, at Andreassen drak vin, medens han var der. Hun pleiet at stænge butikken i 10-10 ½ -tiden; men den kvelden drog det lidt ud, da der var mange kunder; vidnet trodde dog, at klokken ikke var mer end 10 ½, da hun stængte. Sammen med hende gik Andreassen, Malme og hendes far, skibsbygmester Hammeraas. Andreassen hadde ikke været ude af butikken, siden han kom ind. Om turen hjem forklarte hun sig overensstemmende med Andreassen. Andreassen var en hyppig gjest i Hagens butik, men v. trodde ikke, han var drikfældig. Den omhandlede aften var han i vanlig humør. Malme kjøbte med sig 1 eller 1 ½ fl. portvin; hun kunde godt se paa ham, at han hadde drukket en del. Hun kunde ikke specielt huske, om Malme eller Andreassen kjøbte cigaretter; men antagelig gjorde de det, mente hun. Vidnet hadde talt et par gange med Andreassen efter branden. Han hadde da fortalt, at han gik bent hjem og la sig -efterat han hadde sagt godnat til v. og hendes mor. Han spiste ikke til aftens hos Hagen omhandlede aften.
11te vidne, fru Karen Hammeraas, skibsbygm. Hammeraas's hustru og fore-gaaende v.'s mor. Datteren kom hjem antagelig 11-12-tiden. Vidnet syntes, hun kom noget sent, dog neppe senere end almindelig. Vidnet forklarede sig overensstemmende med datteren. Hun trodde ikke, at Andreassen var beruset; det var dog kun et par ord, hun talte med ham. Vidnets mand kom hjem en stund efterat Andreassen var gaat; han fortalte, at han hadde mødt Andreassen i Korsen. Hammeraas gik straks tilro. Da de ikke hadde nogen ordentlig klokke i huset, kunde hun ikke angi noget bestemt klokkeslet for nogen af de omspurgte tidspunkter. Vidnet vaagnede af et brandskud.
Søndmørsposten 24. Februar 1904:
12te vidne, murer Andr. Myhre, forklarede, at han kvelden før branden var inde paa Hagens butik sammen med Andreassen, Malme og Hammeraas. Vidnet forlod butikken antagelig nogle min. over halvelleve og gik direkte hjem. Da han var naat hjem, var kl. ialfald ikke over 11. Andreassen stod færdig til at gaa, da v. forlod butikken. Han ved ikke, hvor det blev af Malme og Hammeraas.