25de vidne, handels-mand Petter Johs. Jacobsen Rystølen, hadde havt ansættelse ved hermetikfabriken i ca. 3 aar som bryggemand; han sluttet der for et aars tid siden. -Vidnet forklarede, at maskinist Andreassen begyndte i fabriken strax efter, at v. hadde faat ansættelse der. Vidnet la ofte merke til, at arbeiderne var uforsigtige, idet der blev røgt cigaretter i arbeidstiden - specielt gjælder dette Andreassen, der karakteri-seredes som en lidenskabelig cigaretrøger. Vidnet hadde set Andreassen kaste fra sig brændende cigaretter paa steder, hvor antændelse let kunde finde sted, f.eks. kasseverkstedet og lageret i 3die etage, hvor der var en mængde tynde, fine let tændbare indpakningspapirer. Vidnet foreholdt ofte Andreassen hans uforsigtighed, men fik jevnlig det svar: "Aa det er ikke saa farligt med det! Det er godt assureret". - Vidnet var paa brandstedet i 2-tiden, og da brændte - efter hvad v. tror - kun midtbygningen, medens begge fløibygninger ikke var kommet rigtig i brand. Vidnet hadde derimod ikke nogen mening om, hvor ilden var opstaat - og i hvilken etage. Vidnet mødte Andreassen og Malme paa brandstedet i 2½-tiden. Malme var da sterkt beruset, medens v. ikke la videre merke til Andreassen; dog forekom det v., at Andreassen trak sig unna - og idet hele saa noget rar ud; han var ikke som han pleiet. Andreassen bar en del bøger. Hvis der brandnatten har været drikkelag paa fabriken, kunde v. tænke sig, at en gik op paa lageret for at hente noget spiseligt - hertil var adgang - og herunder ved uforsigtighed kan ha forvoldt branden.

​

26de vidne, skomager Peder Johansen Berntsen, forklarede at han fredag kveld (brandaftenen) hadde siddet paa udsalget for Bodø bryggeri, og at han senere gik paa arbeiderforeningen, hvor et teaterselskab den aften gav forestilling; denne var imidlertid endt, og v. gik derpaa indom Hagens butik, hvor Andreassen, Malme, Grønvik og Hammeraas holdt til. Vidnet antog, at klokken var 11 da, noget bestemt kunde han dog ikke sige. Vidnet rusled saa udover. Udenfor o.r.sagf. Barstad blev han staaende en stund; medens han stod der, kom Malme og Hammeraas gaaende indenfra. Hammeraas vendte og gik indover, medens Malme fortsatte udover. Begge var berusede. Vidnet gik hjem; han var ikke i fabriken den aften. Han vaagned først af brandallarmen. Da han kom ned til brandstedet, forekom ham det, at kun midtbygningen brændte; den stod da i fuld flamme - fra grund til mønet. Vidnet blev forholdt følgende forklaring af Josefine Søholtstrand - afgivet til Ørskaug lensmand under en efterforkning: "Straks efter branden skjændte hun (Josefine) en dag paa Peder Berntsen, fordi han hadde været fuld brandnatten og ikke hjulpet sin kone med at redde. Peder svared, at "han brandnatten hadde været sammen med Ingvald Andreassen og en anden maskinist nede ved fabriken, og der hadde de havt sig en "kjakesen"; ligesom han brandnatten hadde været fuld, siger han". Vidnet udtalte overfor denne forklaring, at han ganske rigtig, hadde snakket med Josefine om branden og fortalt, at han hadde set Malme og Andreassen hos Hagen; derimod hadde v. aldrig fortalt, at han selv hadde været i fabriken. Vidnet har heller aldrig været sammen med Andreassen.

​

27de vidne, fisker Ole Larsen Rønne, forklarede, at han torsdag aften den 21. jan. rodde ud til dampskibet "Thor", som laa udenfor Bang, og han saa da, at der brændte lys i et af fabrikens vinduer i første etage. Klokken var da 10 - 10½. Vidnet hadde for politiet forklaret, at det var fredag aften, han hadde set lyset, men ved nærmere eftertanke og ved at konferere med sine kamerater kommet til det resultat, at det var torsdag aften. Vidnet var nu sikker paa, at det var torsdag aften. Vidnet var ikke ganske sikker paa, at det var "lys" i fabriken omtalte aften, idet han senere var kommet til at tænke paa, om ikke lyset han saa, var gjenskin af lyset fra en af baadene.

​

Administrator fandt at burde udsætte den retslige efterforskning til afhørelse af yderligere et vidne. Han fandt ikke nu grund til at sigte maskinist Andreassen, men fandt det rettest, at indkalde denne til afgivelse af yderligere forklaring.

​

Retten hævet kl. 12 midd.

​

​

Søndmørsposten 7. Marts 1904:

​

Forhandlingerne fortsattes paa Aspøens skole torsdag form. kl. 9 - under den tidligere administration. Maskinist Andreassen mødte paany, men fik som vidne ikke adgang til at paahøre de øvrige vidners forklaring.

​

Som 28. vidne afhørtes Haakon Brøgger. Administrator formanede vidnet paa det alvorligste til at holde sig til sandheden - den rene, fulde sandhed. Han forklarede, at han fredag (brandaftenen), antagelig ved 10-tiden om kvelden gik ind paa Hagens butik for at kjøbe en cigar. Han saa da Andreassen derinde. Han syntes at høre stemmer af folk, som sad nedenfor butikvæggen. Vidnet gik saa hjem til maler Øiens gaard lige ved hermetikfabriken. Der blev han staaende i gadedøren og vente. Han tænkte nemlig, at Andreassen vilde komme til fabriken. Vidnet hadde før set Andreassen sammen med andre gaa ind i fabriken for at drikke,

og den kveld la vidnet merke til, at Andreassen var beruset. Da v. hadde ventet en stund, kom ganske rigtig Andreassen sammen med 2 andre mands-personer. Vidnet la merke til, at Andreassen hadde noget i baglommen - antagelig en flaske. Det var mørkt saa v., der stod i en afstand af ca. 20 alen, ikke kunde se, hvem de andre var, men kjendte Andreassen paa hans noget eiendommelige gang.

 

Vidnet blev nøiagtig examineret og alvorlig foreholdt betydningen af sit vidnesbyrd, men erklærede sig ganske sikker paa, at den ene af de tre var Andreassen. Vidnet antog, at klokken manglet et kvarter i 12, men er ikke sikker paa det - ligesom han forøvrigt viste sig ustø i sin forklaring m.h.t. tidsangivelser. Vidnet blev gaaende og vente, men de tre personer kom ikke ud af fabriken saalænge v. stod der - antagelig henimod 1-tiden. Vidnet gik først til Brunholmen og derefter til Korsen, hvor han mødte en mand, som han spurgte efter politiet, idet v. agtede at gjøre politiet opmerksom paa, hvad han hadde set. Manden svarede v., at han hadde set politi i Skansen, hvorefter v. gik hjem. Den omtalte mand kjendte han ikke. Da v. blev varslet om branden, tænkte han strax paa Andreassen. Vidnet kunde ikke bestemt udtale om den mand, som han antog var Andreassen, var iført langfrakke eller pjekkert - dog mest tilbøielig til at anta det sidste. Vidnet undersøgte porten efterat de 3 personer var gaat ind i fabriken, men porten var ikke laast, hvilket den var, da de kom. Vidnet hadde ikke kjendskab til om, at der blev knust nogen flaske i fabrikens gaardsrum den nat; men tidligere har det ofte været tilfælde om nætterne. Samtlige 3 personer var berusede ved omhandlede leilighed.

​

Maskinist Ingvald Andreassen afhørtes derpaa paanyt. Administrator udtalte, at han paa grund af flere vidners udsagn hadde været i tvil om at sigte Andreassen men var kommet til det resultat, at han endnu ikke vilde sigte vidnet. Vidnet negtede bestemt at ha været i fabriken omhandlede aften. Ligesaa negted han, at han nogen gang har været med paa drikkelag i fabriken - efter arbeidstid. Eidesunds udsagn om, at v. hadde tiltalt ham paa gaden, betegnede v. som løgn; han hadde ikke set Eidesund efter branden. Ligesaa negtet han at ha været sammen med Malme under branden, hvad et vidne har forklaret. Vin hadde han ikke kjøbt med sig. Vidnet forklarede paanyt, hvad han hadde foretat sig brandnatten; hans forklaring stemte med, hvad han før hadde forklaret, men tilføiede, at han udenfor Nicoline Muldals hus hadde talt med Jenny Kristensen, medens Gudrun Hammeraas var oppe hos Hagen med kassen. Der stod ogsaa andre udenfor Muldals hus - deriblandt maskinist Nybø og fisker Flisnæs, Benjamin Grønvik m.fl. Vidnet indrømmet at han hadde røgt cigaretter under sit arbeide i fabriken; men dette hadde ogsaa mange af de andre arbeidere gjort.

​

Vidnet forklarede, at en 8 dages tid før branden blev man paa fabriken opmerksom paa, at der røg fra røgeriovnen, og der blev varskuet, at der var saamegen varme i røgeri-rummet; dette var efter arbeidstiden omtr. kl. 8. Bestyreren paala v. at undersøge dette, og v. sammen med Garshol og Slinning gik ind i røgerirummet for at undersøge det. Ovnsdørene var ikke lukkede, ud af ovnsdøraabningen føg gnister og røg. Baade kjelder, røgeri og næsten hele huset var omtrent fuldt af røg. Vidnet mente, at der den dag vilde være fare for brand, hvis folk ikke hadde været tilstede. Han hadde gjort bestyreren opmerksom paa, at det let kunde ske noget galt, om ikke røgerimesteren omgikkes varmen mer forsigtigt. Vidnet oplyste endvidere, at det var hans lange erfaring, at trækken ved vestlig vind ikke stod ud gjennem gluggen i lagerrummet under kontoret, men netop modsat - ind gjennem disse glugger. Vidnet hadde lagt merke til, at ved vestlig vind føg der sne ind i lagerrummet.

​

29. vidne, Inga Johanne Vinje vækkedes ved ½ 2-tiden brandnatten; hun saa paa klokken, da hun blev vækket. Hun bodde sammen med moren paa kvisten i Velles hus, og fra kvistvinduet, der vendte ud mod fabriken, saa hun det brænde voldsomt i damperiet. Den gamle bygning, hvori - _____, maskinhus og fløiehus - var endnu ikke antændt. Hun hadde ikke hørt folk i fabriken eller gaardsrummet brandnatten. Vidnet hadde arbeidet paa fabriken i ca. 3 ½ aar. Hun hadde set arbeiderne røge cigaretter i arbeidstiden - ogsaa paa indpakningsrummet. Hun hadde ogsaa set, at Andreassen og Vadseth især pleiet at kaste brændende cigarer fra sig. Vidnet hadde aldrig hørt folk opholde sig i fabriken efter arbeidstid. Ogsaa fabrik-bestyreren saa arbeiderne røge. I reglementet var røgning forbudt i arbeidstiden, og dette blev ogsaa strengt overholdt overfor fremmede. Ogsaa fabrikens arbeidere blev tilholdt ikke at røge; men de røgte desnagtet. Under branden mødte v. Andreassen - enten han var beruset eller ei kunde ikke v. udtale sig om. Han spurgte v.s mor om, hvor ilden var opstaat. Paa hendes svar om at den var opstaat i damperiet udtalte han at det var umuligt, da han selv hadde set efter ilden, og tilføiet omtrent følgende. Jeg stængte porten, da jeg gik og var der ikke senere, saa der var ikke folk efter den tid.

Retsmødet udsattes til afhørelse af flere vidner.